I efteråret 2008 fik vi så endelig en nem adgang til både EndNote, Reference Manager og RefWorks. De tre programmer kan stort set det samme:
1) opbygge baser over kendt litteratur
2) Bruger du WORD kan programmerne generere formatterede bibliografier som følger de meget detaljerede krav som enkelte tidsskrifter eller mere almene "styles" forlanger, bruger du LaTex kan programmerne meget nemt generere BibTex-filen, som LaTex trækker referencerne fra til artiklens eller rapportens bibliografi.
EndNote X2 og Reference Manager 12 kan hentes her, man må gerne installere programmet på egen PC derhjemme også.
RefWorks kræver blot at man registrerer sig som bruger indenfor AU-campus eller Statsbiblioteket, så får man en gruppekode, der sikrer web-adgang overalt i verden.
EndNote og Reference Manager er næsten ens, på naturvidenskab har mange foretrukket EndNote, med den nyeste version 12 af Reference Manager har vi fået en lynhurtig og meget driftssikker version. Har du en ældre version, kan du uden risiko for datatab opgradere til den nyeste, så du får adgang til de seneste versioner af output styles (referencelistens udseende) og term lists (oversættelse mellem fuld og forkortet tidsskrifttitel). Begge de nye versioner giver dig også mulighed for at vedhæfte PDF (og andre filer) til den enkelte reference.
RefWorks er rent web-baseret og egner sig derfor specielt til grupper, der har brug for at trække på samme referencesamling. For EndNote-brugere er der mulighed for at synkronisere en base med en EndNote Web-base som man kan uddele adgangsrettigheder til - få den her: My EndNote Web - registrering skal ske fra en computer på AU-campus eller gennem gennem Web of Science - her bliver du først bedt om CPR-nummer og pinkode til Statsbiblioteket, inde i WoS er der i øverste menubjælke et link til MyEndNoteWeb. Efter registrering kræver RefWorks og EndNote Web baserne kun personligt login og password
Hvis du vil have et hurtigt overblik over, hvordan hvert program løser de enkelte typer opgaver, kan du her se det på film: EndNote X2, Reference Manager 12 og RefWorks
Biblioteket kan svare på alle spørgsmål omkring brugen af alle tre programmer, vi kan lave nye output styles efter behov og nye importfiltre til datakilder udover de store fagbibliografier, der alle tilbyder direkte eksport af referencer til dit foretrukne referencehåndteringsprogram.
Hvis du allerede har en referencesamling og ønsker den flyttet til en ny EndNote X2, Reference Manager 12 eller RefWorks base, har vi også værktøjerne, der kan sikre tegnværdier og bevare referencernes ID-numre, så du kan skrive videre på manuskripter med intakte links til den nye (gamle) referencesamling.
Hvordan man gør, afhænger af hvilken platfom, du flytter fra og til, så spørg biblioteket først.






